Her er en lille historie om Hobbys tilblivelse op gennem tiderne.....


Harald Striewski kan ikraft af ejer og leder se tilbage på en eventyrlig udvikling gennem snart  40 år. Han startede Hobby som blev en moderne industribedrift med produkter som er kendt for sit elegante design. Med en forretningsidé om at tilbyde den jævne mand luksus til rimelig pris blev successen sikret, og Hobby tilbyder i dag det bedste i rejseliv på hjul. Over 275.000 campingvogne er hidtil leveret fra Hobby, og med en årsomsætning på 200 millioner Euro er Hobby klar vinder i Europa.

1967 -  Den 1. april  etableredes Hobby Wohnwagenwerk i Hohner Strasse 37, Fockbek, og på de 120 kvm producerer Harald Striewski næsten èn ny Hobby Caravan om ugen. Frem til 1975 udviklede firmaet sig til at omfatte 250 medarbejdere der på et produktionsareal på 5000 kvm producerede 35 caravan’s dagligt.

1976 - Hobby nr. 25.000 er produceret. Man Køber Nordland Zeltfabrik, ligesom samlebånd nr. 2 indvies i november, og  410 medarbejdere producerer dagligt 50 nye Hobby Caravans. I 1980 caravan nr. 50.000 og produktionsarealet udvides til at omfatte 15000 kvm.

1982 – 1985 Hvert år opnås 1. præmie for bedste udstilling på årets Caravan-messe i Essen.  I perioden udvides produktionen til 19.000 kvm og Hobby nr. 100000 forlader produktionen, og der er 523 medarbejdere.

1986 - Midlertidig ansættelse af yderligere 228 medarbejdere ved at indføre skifteholds arbejde, og 119 personer fik fast ansættelse. En ny klargøringshal for caravans og biler blev opført. 731 medarbejdere producerer 95 caravans og 4 biler hver dag. Frem til 1990 skete en fortsat udvikling, og når en markedsandel på 25%. Yderligere ansættelser er nødvendig, således at der i maj 1990 er 900 medarbejdere som dagligt producerer over 100 enheder. Hobby nr. 200.000, og Campingbil nr. 5.000 er færdig produderet. Der anskaffes nye arealer til videre ekspansion. Disponibelt areal er på 132.000 kvm hvoraf 35.000 er produktionsareal.

1993 - En ny og moderne produktionshal til 1,5 millioner DMark bliver opført i løbet af 4 hektiske ferieuger, og i september blev der indkøbt yderligere et areal med en 4.200 kvm stor hal som blev Hobby's nye centrallager. Hobby's forhandlernet omfatter nu 140 forhandlere i Tyskland og 400 forhandlere over hele Europa. 46% af produktionen går til eksport, og Hobby er  bestsælger i Tyskland, Holland, Danmark, Sverige, Norge, Schweiz og Østrig. I 1994 Intruduceres modellerne Elegance og Excellent, og den kendte Hobby 600 Campingbil kom i nyt design og udførelse. Det nye og moderne centrallager indvies.  I 1995  indviedes et nyt Service-Center som kostede over 10 millioner DMark. Her samledes under samme tag reservedelslager, reparationsværksted, teltfabrik, oplæringscenter og salgsafdeling.

1998 - Hobby køber fritidsdivisionen fra Xavier Fendt GmbH og selskabet videreføres under navnet Fendt Caravan GmbH som et  datterselskab af Hobby. I 1999 blev de første alkovebiler produceret.

2000 – 2004  Produktionshallerne forlænges og bygges sammen for at øge produktionen, og der investeres i nye topmoderne maskiner til automatiseret produktion av puder og gardiner. Indførelse af nye produktionsmaskiner muliggør produktion af gulvvarme. En ny fabrik på 9800 kvm for autocampere til 16 Mill Euro indvies i 2003. Hobby har nu over 900 medarbejdere.


2005 - Nyt lager og kvalitetskontrolhal er under opførelse. I dag råder Hobby Wohnwagenwerk over et grundareal på 250.000 kvm. med 50.000 kvm bygninger der huser 1200 medarbejdere. Der fremstilles nu 21.000 campingvogne og 1.900 autocampere om året.. Der omsættes for ca. 2 milliarder om året. Hovedparten af produktionen eksporteres og Hobby ligger højt på salgslisterne i hele Europa. Virksomhedens grundlægger Harald Streiwski er stadig aktiv i virksomheden som designer og inspirator.

 



 


 

 


 




Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE